Grammatikk

• Bestemt og ubestemt artikkel

  Ubestemt artikkel 

  	Hankjønn	Hunkjønn
  Entall	un	une
  Flertall	des

  På fransk setter man ubestemt artikkel foran substantivet, akkurat som på norsk.

  un, une og des brukes når du nevner en ting / flere ting eller en person / flere personer du ikke har snakket om tidligere, eller som ikke er kjent fra før.

  I ubestemt form flertall står det alltid des foran substantivet. På norsk har vi ingen artikkel foran ubestemte substantiv i flertall.

  un homme - en mann

  un livre - en bok

  une dame - en dame

  une ville - en by

  des hommes - menn

  des dames - damer

   

  Intetkjønn (et) finnes ikke på fransk.

  un arbre - et tre

  un/une enfant - et barn

  une table - et bord

  une maison - et hus

   

  Bestemt artikkel

  	Hankjønn	Hunkjønn
  Entall	le/l'	la/l'
  Flertall	les

  På fransk brukes bestemt artikkel foran substantivet.

  le, la, l', les brukes når du nevner en ting / flere ting eller en person / flere personer du har snakket om tidligere, som er kjent fra før, eller når det bare finnes en ting av den typen: sola, jorda.

  På fransk setter du en artikkel foran substantivet for å vise at det er bestemt form. På norsk setter vi endelse på substantivet for å vise det samme.

  le chien - hunden

  la dame - damen

  les garçons - guttene

  les filles - jentene

  le soleil - sola

  la terre - jorda

   

  Husk at du bruker l' i entall foran ord som begynner med vokal og de fleste ord som begynner med h. Denne h-en kaller vi vokal-h i denne boka.  En del ord, bl.a. lånord fra andre språk, og som begynner med en h, får le/la fordi h  her regnes som en vanlig konsonant. Denne h-en kaller vi konsonant-h i denne boka.

  l'école - skolen

  l'hôtel - hotellet

  le hamburger - hamburgeren

  le hamster - hamsteren

   

  Sammentrekning

  à + le  = au à + la  = à la à + l'   = à l' à + les       = aux

  Sammen med preposisjonen à blir den bestemte artikkelen trukket sammen i hankjønn (le) og flertall (les). Det betyr at du aldri kan skrive à le på fransk. Du må bruke au. Det er heller ikke lov å skrive à les. Du må bruke aux.

  Karine est au restaurant.                   Karine er på restaurant.

  Je suis aux Pays-Bas.                        Jeg er i Nederland.

  Tu es à la bibliothèque.                      Du er på biblioteket.

  Eric va à l'hôtel.                                 Eric drar til hotellet.

   

  de + le  = du de + la  = de la de + l'   = de l' de + les     = des

  Sammen med preposisjonen de blir den bestemte artikkelen trukket sammen i hankjønn (le) og flertall (les). Det betyr at du aldri kan skrive de le på fransk. Du må bruke du. Det er heller ikke lov å skrive de les. Du må bruke des.

  Jérome fait du golf.                                 Jérome driver med golf.

  Franck parle des filles à Paris.                  Franck snakker om jentene i Paris.

  Ils mangent de la confiture.                     De spiser syltetøy.

  Tu bois de l'eau.                                     Du drikker vann.

   

  Spesiell bruk av bestemt artikkel

  Når du snakker generelt om en ting eller et fenomen, bruker du bestemt artikkel. På norsk bruker vi ubestemt form uten artikkel for å uttrykke det samme.

  Le chocolat belge est très bon.                 Belgisk sjokolade er veldig god.

  Les éléphants sont gris.                           Elefanter er grå.

   

  Sammen med en del verb brukes bestemt artikkel foran substantivet når du snakker generelt om en ting eller et fenomen. Dette gjelder også når setningen er nektet.

  aimer - å like, å elske

  adorer - å elske

  détester - å hate

  préférer - å foretrekke

  J'adore le foot.                                    Jeg elsker fotball.

  Rachid déteste la pop.                         Rachid hater pop.

  Tu aimes les chiens ?                           Liker du hunder?

  Je n'aime pas le café.                          Jeg liker ikke kaffe.

• Pekeord

  Et pekeord settes foran substantivet, akkurat som på norsk. Pekeordene bruker vi i stedet for bestemt artikkel på fransk for å legge trykk på hva man snakker om, eller for å skille noe eller noen fra andre ting eller personer. Pekeordene bøyes i hankjønn, hunkjønn og flertall, akkurat som på norsk. 

  	Hankjønn	Hunkjønn
  Entall	ce/cet	cette
  Flertall	ces

  Tu aimes cette jupe?                       Liker du dette skjørtet?

  Je prends ce jean.                           Jeg tar denne jeansen.

  Ces filles sont sympas.                    Disse jentene er greie.

   

  Legg merke til at ce blir til cet foran substantiv i hankjønn entall som begynner med en vokal eller en vokal-h.

  Marie aime cet appartement.            Marie liker denne leiligheten.

• Eiendomsord

   Eiendomsord bøyes i kjønn og tall etter det substantivet de står til. Slik er det på norsk også. Det heter min far, fordi far er hankjønn, og mitt hus, fordi hus er intetkjønn. På fransk heter det mon père fordi père er hankjønn, og ma maison fordi maison er hunkjønn. Det er altså det som «eies» som bestemmer hvordan man skal bøye eiendomsordet, og ikke «eieren».

   

  Mon père est sympa.                            Min far er grei. / Faren min er grei.

  Ma mère est sympa.                             Min mor er grei. / Moren min er grei.

  Mon amie s'appelle Marie.                      Min venninne heter Marie. / Venninnen min heter Marie.

  Ma maison est rouge.                           Mitt hus er rødt. / Huset mitt er rødt.

  Mes amies s'appellent Marie et Sylvie.      
  Mine venninner heter Marie og Sylvie. / Venninnene mine heter Marie og Sylvie.

   

  Som du ser på forrige side, står eiendomsordet alltid foran substantivet på fransk, men på norsk kan vi velge om det skal stå foran eller bak, selv om det er vanligst å sette eiendomsordet bak substantivet.

  På fransk er det ingen forskjell på hans, hennes, sin, si og sitt. Det samme gjelder flertall, hans, hennes og sine. Du må uansett bruke son, sa eller ses. Det kommer fram av sammenhengen hvem som er «eieren».

  I 3. person skiller fransk mellom en og flere eiere:

          en eier  son/sa/ses    flere eiere   leur/leurs

   

  Sa mère est médecin.            Moren hans er lege. / Moren hennes er lege.

  Il aime ses enfants.   
  Han elsker sine barn. / Han elsker hans barn. / Han elsker hennes barn.

  Ils aiment leur chat. 
  De elsker katten sin. / De elsker katten deres (de andres).

  Ils aiment leurs chats.         
  De elsker kattene sine. / De elsker kattene deres (de andres).

• Preposisjoner

  Verb + preposisjoner

   Verb + à

  Preposisjonen à brukes ofte sammen med verb. På norsk er det også ofte slik at en preposisjon kan gi en utvidet betydning av verbet. Ikke glem å trekke sammen à og le/les til au/aux, f.eks. parler au professeur. Se side 212.

  penser à - å tenke på

  téléphoner à - å ringe til

  parler à - å snakke med

  jouer à + bestemt artikkel + sport/spill - å spille

   

  Tu téléphones à Paul.                                 Du ringer til Paul.

  Je pense à Bertrand.                                   Jeg tenker på Bertrand.

  Ibrahim parle à Thomas.                              Ibrahim snakker med Thomas.

  Sarah joue au tennis.                                   Sarah spiller tennis.

  Je joue à la play-station.                              Jeg spiller playstation.

  Pierre et Marc jouent aux cartes.                 Pierre og Marc spiller kort.

   

  Verb + de

  Preposisjonen de brukes ofte sammen med verb. På norsk er det også ofte slik at en preposisjon kan gi en utvidet betydning av verbet. Ikke glem å trekke sammen de og le/les til du/des, f.eks. parler du beau temps / rentrer du cinéma. Se side 212.

  parler de - å snakke om

  rêver de - å drømme om

  rentrer de - å komme hjem fra

  jouer de + bestemt artikkel + musikkinstrument - å spille

  faire de + bestemt artikkel + sportsgren/aktivitet - å spille / å drive med

   

  Je parle de Paris.                                         Jeg snakker om Paris.

  Elodie rêve de Fabien.                                  Elodie drømmer om Fabien.

  Je rentre de Paris.                                       Jeg kommer hjem fra Paris.

  Jean rentre de vacances.                             Jean kommer hjem fra ferie.

  Daniel joue du piano.                                   Daniel spiller piano.

  Corinne joue de la guitare.                          Corinne spiller gitar.

  Je fais du foot.                                           Jeg driver med / spiller fotball.

  Tu fais de la musique ?                               Driver du med / spiller du musikk?

  Je fais de l'aérobic.                                    Jeg driver med / trener aerobic.

  Les enfants font des galipettes.                   Barna stuper kråke.

   

  Preposisjoner + by/sted/landsdeler/land/verdensdeler

   à + by/bydel/bygd

  For å uttrykke at man er i en by/bydel/bygd, at man er på et sted, at man bor på et sted, eller at man skal dit, bruker man à.

  Henri va à Rennes.                             Henri drar til Rennes.

  Henri est à Toulon.                             Henri er i Toulon.

  Tu habites à Majorstua ?                    Bor du på Majorstua?

   

  à + andre steder

  For å uttrykke at man er i eller på et sted, eller at man skal dit, bruker man à + bestemt artikkel. Se side 212 om sammentrekning.

  Elle va au restaurant avec Khalim.      Hun går på restaurant med Khalim.

  Je suis à la banque.                           Jeg er i banken.

  Je vais à l'école.                                Jeg går på / drar til skolen.

  Il va aux toilettes.                             Han går på toalettet.

   

  à + bestemt artikkel + land/landsdeler i hankjønn og flertall

  På fransk brukes à for å si at man er i, bor i eller skal til et land eller en landsdel i hankjønn eller flertall.

  Ikke glem å trekke sammen à og le/les til au/aux. Se side 212.

  Je suis au Danemark.                          Jeg er i Danmark.

  Il va aux Pays-Bas.                             Han drar til Nederland.

   

  Foran land/landsdeler som ikke har artikkel foran, brukes bare à.

  Je suis à Cuba.                                    Jeg er på Cuba.

  Je vais à Monaco.                               Jeg skal til Monaco.

   

  en + land/landsdeler/verdensdeler i hunkjønn eller som begynner med vokal eller vokal-h

  På fransk brukes en for å si at man er i, bor i eller skal til et land / en landsdel / en verdensdel i hunkjønn eller som begynner med vokal eller vokal-h.

  Karine est en France.                          Karine er i Frankrike.

  Je suis en Alsace.                               Jeg er i Alsace.

  Je vais en Afrique cette semaine.        Jeg drar til Afrika denne uken.

   

  de + sted

  For å uttrykke at man kommer fra et sted, brukes de + bestemt artikkel. (Se side 212 om sammentrekning.)

  Ma mère vient du Danemark.                      Min mor kommer fra Danmark.

  Je rentre du cinéma.                                   Jeg kommer hjem fra kino.

  Elle rentre bientôt de la bibliothèque.           Hun kommer snart hjem fra biblioteket.

  Thomas rentre de l'école à 17 heures.        Thomas kommer hjem fra skolen klokka 17.

  Je rentre du Portugal.                                 Jeg kommer hjem fra Portugal.

   

  Noen uttrykk får bare de/d'. Dette gjelder bl.a. foran land i hunkjønn og byer/bydeler/bygder.

  Anne vient de Paris.                                       Anne kommer fra Paris.

  Tu rentres de France.                                    Du kommer hjem fra Frankrike.

  Je rentre d'Algérie.                                       Jeg kommer hjem fra Algerie.

   

  dans + sted

  For å uttrykke at noe eller noen befinner seg innenfor et avgrenset område, bruker man dans. På norsk bruker man i eller inne i. Dans kan vanligvis ikke brukes om geografiske steder som byer, land osv. Dans brukes likevel foran landsdeler som er hankjønn.

  Je suis dans le jardin.                                     Jeg er i hagen.

  Mon frère est dans la maison.                        Broren min er inne i huset.

  Dans la ville, il y a beaucoup de maisons.       I byen er det mange hus.

  Il habite dans le Nord-Pas-de-Calais.              Han bor i Nord-Pas-de-Calais.

   

  Preposisjoner i tidsuttrykk

   à + tidspunkt

  På fransk brukes à for å si på hvilket klokkeslett noe skjer. På norsk bruker vi ingen preposisjon.

   J'arrive à 8 heures.                                         Jeg kommer klokka 8.

   

  depuis = siden/i

  På fransk brukes depuis for å uttrykke hvor lenge det er siden noe skjedde. Depuis brukes da sammen med verb i fortid.

  Elles n'ont pas habité à Paris depuis 2011.           De har ikke bodd i Paris siden 2011.

  Elles habitent à Paris depuis 2011.                    De har bodd i Paris siden 2011.

   

  Depuis brukes også for å fortelle når noe begynte, og at det fortsatt varer ved. Da brukes presens på fransk og presens perfektum på norsk.

  Je travaille ici depuis deux ans.                            Jeg har jobbet her i to år.

  Nous sommes en France depuis trois jours.            Vi har vært i Frankrike i tre dager.

   

  dans = om

  På fransk brukes dans for å uttrykke hvor lenge det er til noe skal skje.

  Je vais aller à Paris dans deux jours.                      Jeg skal dra til Paris om to dager.

   

  en + årstider, måneder og årstall

  På fransk brukes en sammen med årstider, måneder og årstall. Du finner mer om dette under tidsuttrykk på side 254.

  Je fais du ski en hiver.                                            Jeg går på ski om vinteren.

  Eric aime bronzer en été.                                        Eric liker å sole seg om sommeren.

  Je suis né en octobre, mais il est né en février.          Jeg er født i oktober, men han er født i februar.

  Nous sommes nés en 2006.                                     Vi er født i 2006.

   

  pendant = i (løpet av)

  På fransk brukes pendant for å uttrykke at noe varer en viss tid.

  Ma mère va en France pendant les vacances.              Min mor drar til Frankrike i ferien.

   

  il y a = for .... siden

  På fransk brukes prepoisjonsuttrykket il y a for å si hvor lenge det er siden noe skjedde. På norsk står hvor lenge det er siden mellom for og siden. På fransk står hvor lenge det er siden etter il y a. Il y a brukes da bare sammen med verb i fortid.

  Tu as mangé au restaurant il y a une semaine.              Du spiste på restaurant for en uke siden.

   

  Preposisjoner i andre uttrykk

  de + eiendomsforhold/genitiv

  På fransk brukes alltid preposisjonen de for å uttrykke eiendomsforhold/genitiv.

  C'est la copine de Paul.                               Det er venninnen til Paul. / Det er Pauls venninne.

  Où est le livre de Sarah ?                            Hvor er boka til Sarah? / Hvor er Sarahs bok?

  La capitale du Maroc s'appelle Rabat.           

  Hovedstaden i Marokko heter Rabat. / Marokkos hovedstad heter Rabat.

   

  På fransk kan du aldri bruke s-genitiv, som er veldig vanlig på norsk. Du må bruke de.

  C'est la mère de Janine.                    Det er Janines mor.

   

  en i uttrykk

  Je vais en vacances.                                     Jeg drar på ferie.

  Je suis en route pour l'aéroport.                      Jeg er på vei til flyplassen.

  Je suis en train de manger.                             Jeg holder på å spise.

   

  Andre preposisjoner

  Det finnes mange preposisjoner på fransk som oftest brukes som de tilsvarende på norsk. Under finner du en liste over noen av de viktigste.

  Je suis dans le parc.                                       Jeg er i parken.

  Le chat est derrière la voiture.                         Katten er bak bilen.

  La boulangerie est ouverte de 8h00 à 18h00.       Bakeriet er åpent fra 08.00 til 18.00.

  Je joue au foot jusqu'à 19h00.                         Jeg spiller fotball til klokka 19.00.

   

  à côté de - ved siden av

  à droite de - til høyre (for)

  à gauche de - til venstre (for)

   

  Se side 212 om sammentrekning dersom preposisjonsuttrykkene over følges av en bestemt artikkel.

  Le lycée est à côté du parc.              Den videregående skolen er ved siden av parken.

• Bøyning og plassering av adjektiv

  Bøyning

   Hovedregel

  Når du slår opp et adjektiv i ordboka, står det alltid i hankjønn entall. Dette er utgangspunktet for å lage hunkjønn og flertall. Det gjør du ved å sette endelser til adjektivets stamme. I hunkjønn legger du vanligvis til en e, og i flerall en s. På norsk bøyes også adjektivene i entall og flertall, men vi skiller ikke mellom hankjønn og hunkjønn, bare mellom hankjønn/hunkjønn og intetkjønn i entall. Endelsene ser du under.

   

  Entall		Flertall
  Hankjønn	Hunkjønn	Hankjønn	Hunkjønn
  joli pen(t)	jolie pen(t)	jolis pene	jolies pene

   

  Théo est intelligent.                                 Théo er intelligent.

  Thérèse est intelligente.                           Thérèse er intelligent.

  Théo et Paul sont intelligents.                   Théo og Paul er intelligente.

  Thérèse et Alexandra sont intelligentes.           
  Thérèse og Alexandra er intelligente.

   

  Et adjektiv som ender på é, følger også hovedregelen.

  Jean est stressé.                                Jean er stresset.

  Marie est stressée.                             Marie er stresset.

   

  Unntak

  Noen adjektiv får en annen bøyning enn hovedregelen. Adjektiv med samme endelser som eksemplene under, bøyes som disse. Legg merke til at e i hunkjønn alltid er med til slutt.

  	Entall		Flertall
  	Hankjønn	Hunkjønn	Hankjønn	Hunkjønn
  rød	rouge	rouge	rouges	rouges
  fransk	français	française	français	françaises
  snill	gentil	gentille	gentils	gentilles
  teit	nul	nulle	nuls	nulles
  norsk	norvégien	norvégienne	norvégiens	norvégiennes
  god	bon	bonne	bons	bonnes
  lykkelig	heureux	heureuse	heureux	heureuses
  gal	fou	folle	fous	folles
  kjedelig	ennuyeux	ennuyeuse	ennuyeux	ennuyeuses
  mild	doux	douce	doux	douces
  rødhåret	roux	rousse	roux	rousses
  tykk	gros	grosse	gros	grosses
  aktiv	actif	active	actifs	actives
  lang	long	longue	longs	longues
  kjær(e)	cher	chère	chers	chères
  første	premier	première	premiers	premières
  siste	dernier	dernière	derniers	dernières
  vakker/pen	beau/bel	belle	beaux	belles
  ny	nouveau/nouvel	nouvelle	nouveaux	nouvelles
  gammel	vieux/vieil	vieille	vieux	vieilles

   

  Det skal ikke være en ekstra e i hunkjønn hvis hankjønn entall allerede ender på e uten aksent.

  Le vélo est rouge.                                          Sykkelen er rød.

  La rose est rouge.                                          Rosa er rød.

   

  Det skal ikke være en ekstra s i flertall hvis hankjønn entall allerede ender på s i entall.

  Jean est français.                                        Jean er fransk.

  Jean et Gilles sont français.                          Jean og Gilles er franske.

   

  Adjektiv som ender på x i hankjønn entall, får ingen s i hankjønn flertall. De beholder x.

  Paul est heureux.                                        Paul er lykkelig.

  Paul et Fred sont heureux.                           Paul og Fred er lykkelige.

   

  Legg merke til at de tre siste adjektivene i rammen over har en spesiell bøyning. Beau blir til bel, nouveau blir til nouvel og vieux blir til vieil foran et substantiv i hankjønn entall som begynner med en vokal eller en vokal-h.

  C’est un bel homme.                                     Det er en vakker mann.

   

  Noen adjektiv er ubøyelige.

  cool – kul

  super – super

  marron – brun

  orange – oransje

   

  Le livre est super et la chanson est super aussi.                  Boka er super, og sangen er også super.

  Les filles sont cool.                                                              Jentene er kule.

   

  Adjektivet sympa er ubøyelig i entall, men får s i flertall.

   

  Il est sympa et elle est sympa. Ils sont sympas.                 Han er grei, og hun er grei. De er greie.

   

  Adjektivets plassering

  Adjektivet står som oftest etter substantivet på fransk. På norsk er det omvendt.

  J’ai une maison rouge.                     Jeg har et rødt hus. (Jeg har et hus rødt.)

  Jean-Claude est un homme actif.              
  Jean-Claude er en aktiv mann. (Jean-Claude er en mann aktiv.)

   

  Noen svært vanlige adjektiv står vanligvis foran substantivet som på norsk. Under ser du noen av de viktigste.

   

  bon – god mauvais – dårlig gentil – snill grand – stor/høy petit – liten long – lang ros – tykk

  joli – pen beau – vakker premier – første nouveau – ny jeune – ung vieux – gammel

  C’est un bon ami.                           Det er en god venn.

  J’ai une grande maison.                 Jeg har et stort hus.
  

• Gradbøyning av adjektiv

  Regelmessig gradbøyning

  Adjektivene kan gradbøyes akkurat som på norsk. På fransk gradbøyes de fleste adjektiv slik vi gjør på norsk med lange adjektiv som interessant, ved å legge til mer … (enn).

  Positiv	Komparativ	Superlativ
  intéressant	plus intéressant	le plus intéressant
  interessant	mer interessant	mest interessant

   

  Positiv	Komparativ	Superlativ
  joli	plus joli	le plus joli
  pen	penere	den peneste
  joli	moins joli	le moins joli
  pen	mindre pen	den minst pene
  bon	meilleur	le meilleur
  god	bedre	den beste
  mauvais	pire	le pire
  dårlig	verre	den verste

   

  Positiv gradbøyning

  På norsk gradbøyes de fleste adjektiv ved å sette til en endelse. På fransk brukes som oftest plus foran adjektivet i stedet.

  Jean est plus gentil que Pierre.                                        
  Jean er snillere enn Pierre.

  Nathalie est plus grande que Marie.                               
  Nathalie er høyere enn Marie.

  Fatima et Isa sont les plus mignonnes de leur classe. 
  Fatima og Isa er de søteste i klassen sin.

   

  Negativ gradbøyning

  Når du bruker negativ gradbøyning, gjøres det alltid likt på fransk og norsk.

  Il est moins sympa que toi.                                          Han er mindre hyggelig enn deg.

  Elles sont moins intelligentes que leurs parents.              De er mindre intelligente enn sine foreldre.

   

  que – enn

  Je suis plus stressé que Théo.                                 Jeg er mer stresset enn Théo.

   

  aussi ... que – like ... som

  Legg merke til at adjektivet plasseres mellom aussi og que akkurat som på norsk.

  Tu es aussi beau que ton frère.                  Du er like pen som din bror.

   

  Legg merke til at adjektivene bøyes i kjønn og tall også når de gradbøyes. Dette gjelder også den bestemte artikkelen. På norsk brukes den, det eller de.

  David est le plus sympa de ma classe.                     David er den greieste i klassen min.

  Cette voiture est la plus chère du magasin.              Denne bilen er den dyreste i butikken.

  Ils sont les moins sympas de mes voisins.                De er de minst sympatiske av naboene mine.

   

  de – i, av

  Elle est la plus grande de la classe.                        Hun er den høyeste i klassen.

  Il est le plus sympa de mes oncles.                        Han er den hyggeligste av onklene mine.

   

  Uregelmessig gradbøyning

  Noen adjektiv har uregelmessig gradbøyning. Noen av disse er også uregelmessige på norsk. Se de to siste adjektivene i rammen på side 221.

  Lucas est le meilleur élève de la classe.                    Lucas er den beste eleven i klassen.

  La situation en Europe est pire que l'année dernière.     Situasjonen i Europa er verre enn i fjor.

   

• ER-verbene

  Presens (nåtid) brukes for å uttrykke at noe skjer akkurat nå, eller for å snakke om noe generelt.

  Den største verbgruppen er er-verbene. De kalles er-verb fordi alle som hører til denne gruppen, ender på er i infinitiv. Cirka 90 % av de franske verbene er er-verb. For å lage presens av er-verbene må du først ta vekk er og deretter sette til riktig endelse. Hver person har sin egen endelse. Aller er det eneste verbet med er-endelse som ikke tilhører denne gruppen. Aller er et uregelrett verb og har sitt eget bøyningsmønster. Du finner det i den alfabetiske verblisten på side 245.

  parler (å snakke) parl + er
  je tu il/elle/on nous vous ils/elles	parle parles parle parlons parlez parlent	jeg snakker du snakker han/hun/man snakker vi snakker dere snakker de snakker

   

  Je parle français.                               Jeg snakker fransk.

  Tu danses avec moi.                          Du danser med meg.

  Jean-Paul aime Anne.                       Jean-Paul elsker Anne.

   

  Noen er-verb har små avvik i skrivemåten. Dette har med uttalen å gjøre. Endelsene er akkurat de samme som for de andre er-verbene. Her er noen eksempler.

  payer	s'appeler	se lever	acheter	commencer	manger
  je paie	je m'appelle	je me lève	j'achète	je commence	je mange
  tu paies	tu t'appelles	tu te lèves	tu achètes	tu commences	tu manges
  il/elle/on paie	il/elle/on/ça s'appelle	il/elle/on se lève	il/elle/on achète	il/elle/on/ça commence	il/elle/on mange
  nous payons	nous nous appelons	nous nous levons	nous achetons	nous commençons	nous mangeons
  vous payez	vous vous appelez	vous vous levez	vous achetez	vous commencez	vous mangez
  ils/elles paient	ils/elles s'appellent	ils/elles se lèvent	ils/elles achètent	ils/elles commencent	ils/elles mangent

   

  Ils achètent une voiture.                  De kjøper en bil.

  Nous achetons une maison.             Vi kjøper et hus.

• IR-verbene

  ir-verbene er en annen ganske stor verbgruppe. De kalles ir-verbene fordi de ender på ir i infinitiv. For å lage presens av ir-verbene må du først ta vekk ir og deretter sette til riktig endelse. Hver person har sin egen endelse. Legg likevel merke til at det finnes ganske mange verb som ender på ir i infinitiv som ikke tilhører denne gruppen. Noen av dem finner du i den alfabetiske verblisten på side 245 i læreboka. Hver gang du ser et nytt verb som ender på ir i infinitiv, må du sjekke om det bøyes som finir.

   

  finir (å slutte, å bli ferdig med)  fin + ir
  je tu il/elle/on/ça nous  vous ils/elles	finis  finis  finit finissons  finissez  finissent	jeg slutter du slutter han/hun/man/det slutter vi slutter dere slutter de slutter

   

  Elle finit à 5 heures.            Hun slutter klokka fem.

  Ils obéissent.                     De adlyder.

  Tu rougis souvent.             Du rødmer ofte.

• RE-verbene

  re-verbene

  re-verbene er en annen ganske stor verbgruppe. Verbene som hører til denne gruppen, kalles re-verbene fordi de ender på re i infinitiv. De bøyes slik du ser under. For å lage presens av re-verbene må du først ta vekk re og deretter sette til riktig endelse. Hver person har sin egen endelse. Legg likevel merke til at det finnes ganske mange verb som ender på re i infinitiv som ikke tilhører denne gruppen. Noen av dem finner du i den alfabetiske verblisten på side 245 i boka. Hver gang du ser et nytt verb som ender på re i infinitiv, må du sjekke om det bøyes som répondre.

   

  répondre (å svare)  répond + re
  je tu il/elle/on/ça nous vous ils/elles	réponds  réponds  répond  répondons  répondez  répondent	jeg svarer du svarer han/hun/man/det svarer vi svarer dere svarer de svarer

    

  Je réponds à la question.                Jeg svarer på spørsmålet.

  Tu vends ta maison.                       Du selger huset ditt.

  Jean-Paul attend Anne.                 Jean-Paul venter på Anne.

• Fremtid med ALLER

  Framtid med aller + infinitiv

   

  På fransk kan du uttrykke framtid, noe som skal skje, ved å bruke aller bøyd i presens fulgt av et verb i infinitiv. På norsk tilsvarer aller i denne sammenhengen «å skulle / å komme til å». Det verbet som står i infinitiv, sier noe om hva som skal skje.

  Je vais manger au restaurant.                   Jeg skal spise på restaurant.

   

  Aller kan være både hjelpeverbet «å skulle» og hovedverbet «å gå / å dra» i samme setning.

  Elle va aller à Paris.                                   Hun skal dra til Paris.

   

  Legg merke til at ne ... pas står sammen med hjelpeverbet.

  Tu ne vas pas travailler demain.                 Du skal ikke jobbe i morgen.

• Passé composé med AVOIR

  Under ser du en oversikt over passé composé med er-, ir- og re-verbene. De uregelrette bøyningene finner du i den alfabetiske verblisten på side 245 i boka.

   

  parler – å snakke
  j’ai tu as il / elle/ on a   nous avons vous avez ils / elles ont	parlé  parlé  parlé   parlé  parlé  parlé	jeg har snakket / jeg snakket du har snakket / du snakket han/hun/man har snakket / han/hun/man snakket vi har snakket / vi snakket               dere har snakket / dere snakket de har snakket / de snakket

   J’ai dansé avec Théo.                    Jeg har danset med Théo. / Jeg danset med Théo.

  Vous avez étudié le français.          Dere har studert fransk. / Dere studerte fransk.

   

  finir – å slutte
  j’ai tu as il / elle/ on a   nous avons vous avez ils / elles ont	fini fini fini   fini fini fini	jeg har sluttet / jeg sluttet du har sluttet / du sluttet han/hun/man har sluttet / han/hun/man sluttet vi har sluttet / vi sluttet dere har sluttet / dere sluttet de har sluttet / de sluttet

   Elle a choisi Paris.                          Hun har valgt Paris. / Hun valgte Paris.

  Nous avons obéi à tes ordres.        Vi har adlydd dine ordrer. / Vi adlød dine ordrer.

   

  répondre – å svare
  j’ai tu as il / elle/ on a   nous avons vous avez ils / elles ont	répondu  répondu  répondu   répondu  répondu  répondu	jeg har svart / jeg svarte du har svart / du svarte han/hun/man har svart / han/hun/man svarte vi har svart / vi svarte dere har svart / dere svarte de har svart / de svarte

  Tu as vendu ta maison.                     Du har solgt huset ditt. / Du solgte huset ditt. 
  Ils ont attendu le bus.                      De har ventet på bussen. / De ventet på bussen.

  Når vi på norsk bruker preteritum, bruker fransk svært ofte passé composé. Dette skjer når handlingen er avsluttet.

  Jean a visité Paris hier.                               Jean besøkte Paris i går.

  Tu as répondu au texto ce matin.                Du svarte på SMS-en i morges.

   

  De verbene som får andre bøyninger i participe passé, finner du i den alfabetiske listen på side 245 i boka.

  Under finner du noen eksempler.

  Vous avez été en France.     Dere har vært i Frankrike. / Dere var i Frankrike.

  J'ai eu des problèmes.          Jeg har hatt problemer. / Jeg hadde problemer.

  Elle a fait les devoirs.           Hun har gjort leksene. / Hun gjorde leksene.         

  Nous avons pris le bus.                   Vi har tatt bussen. / Vi tok bussen.

• Passé composé med ÊTRE

  Passé composé med être

  På fransk får en del verb êtresom hjelpeverb i passé composé. Du må huske at hovedverbet i perfektum partisipp bøyes som et adjektiv når être er hjelpeverb. Under ser du et eksempel. De uregelrette bøyningene finner du i den alfabetiske verblisten på side 245.  

  aller - å gå / å dra
  je suis tu es il est elle est on est nous sommes vous êtes ils sont elles sont	allé(e) allé(e) allé allée allé allé(e)s allé(e)s allés allées	jeg har gått / jeg gikk du har gått / du gikk han har gått / han gikk hun har gått / hun gikk man har gått / man gikk vi har gått / vi gikk dere har gått / dere gikk de har gått /de gikk de har gått /de gikk

   

  Verbene som får être som hjelpeverb, deles inn i to grupper.

  1)
  En del såkalte bevegelsesverb får être som hjelpeverb. Hovedverbet i perfektum partisipp bøyes da som et adjektiv. På side 240 i læreboka er det en oversikt over de viktigste. Denne oversikten er ment som en huskeregel, og vi kaller den fjellregelen. Disse verbene er:

  naître (å bli født)

  aller (å gå / å dra)

  monter (å gå opp)

  arriver (å ankomme)

  venir (å komme)

  (r)entrer (å gå inn/(å komme hjem))

  rester (å bli værende)

  sortir (å gå ut)

  partir (å dra, å reise)

  descendre (å gå ned)

  tomber (å falle)

  mourir (å dø)

  + revenir, devenir, repartir, ressortir m fl.

   Lucas est allé à Paris.                                 
  Lucas har dradd til Paris. / Lucas dro til Paris.

  Jeanne est allée à Paris.                            
  Jeanne har dradd til Paris. / Jeanne dro til Paris.

  Lucas et Jeanne sont allés à Paris.                     
  Lucas og Jeanne har dradd til Paris. / Lucas og Jeanne dro til Paris.

  Jeanne et Anne sont allées à Paris.                    
  Jeanne og Anne har dradd til Paris. / Jeanne og Anne dro til Paris.

   

  2)
  De refleksive verbene får også être som hjelpeverb. Hovedverbet i perfektum partisipp bøyes også her som et adjektiv. 

  se coucher - å legge seg
  je me suis tu t'es il s'est elle s'est on s'est nous nous sommes vous vous êtes ils se sont elles se sont	couché(e) couché(e) couché couchée couché couché(e)s couché(e)s couches couchées	jeg har lagt meg / jeg la meg du har lagt deg / du la deg han har lagt seg / han la seg hun har lagt seg / hun la seg man har lagt seg / man la seg vi har lagt oss / vi la oss dere har lagt dere / dere la dere de har lagt seg / de la seg de har lagt seg / de la seg

  Je me suis lavé.                              Jeg har vasket meg. / Jeg vasket meg.

  Anne s'est couchée.                       Anne har lagt seg. / Anne la seg.

   

  Legg merke til at det refleksive pronomenet står rett foran hjelpeverbet. På norsk står det etter verbet.

  Je me suis habillé.                 Jeg har kledd på meg. / Jeg kledde på meg.

  Je ne me suis pas habillé.      Jeg har ikke kledd på meg. / Jeg kledde ikke på meg.

• Passé composé og nektelse

  Nektelse sammen med et hjelpeverb

  Når du har en verbtid med hjelpeverb og hovedverb, settes ne foran hjelpeverbet og pas rett bak, fordi det er dette verbet som er bøyd.

  Je n’ai pas parlé avec Anne.                         Jeg har ikke snakket med Anne. / Jeg snakket ikke med Anne.

  Je ne me suis pas couché tard.                   Jeg har ikke lagt meg sent. / Jeg la meg ikke sent.

  Elle n’a jamais été en France.                     Hun har aldri vært i Frankrike.

• Imparfait (former)

  Imparfait uttrykker fortid og brukes bl.a. for å beskrive noe eller noen i fortiden. Imparfait brukes også om vaner i fortiden og om uavsluttede handlinger. Alle franske verb har samme endelse i imparfait. Stammen er den samme som stammen i 1. person flertall i presens (nous).

  travailler → nous travaillons

  faire → nous faisons 

  parler - å snakke
  je tu il/elle/on nous vous ils/elles	parlais parlais parlait parlions parliez parlaient	jeg snakket du snakket han/hun/man snakket vi snakket dere snakket de snakket

  Je travaillais toujours.                                   Jeg jobbet alltid.

  Il faisait beau.                                             Det var pent vær.

  Je parlais souvent avec David.                       Jeg snakket ofte med David.

   

  finir - å slutte
  je tu il/elle/on/ça nous vous ils/elles	finissais finissais finissait finissions finissiez finissaient	jeg sluttet du sluttet han/hun/man/det sluttet vi sluttet dere sluttet de sluttet

  Tu finissais très tard.                                     Du sluttet veldig sent.

   

  répondre - å snakke
  je tu il/elle/on/ça nous vous ils/elles	répondais répondais répondait répondions répondiez répondaient	jeg svarte du svarte han/hun/man/det svarte vi svarte dere svarte de svarte

  Anne répondait toujours correctement.               Anne svarte alltid riktig.

   

  Legg merke til at être er et unntak. Se side 246.

  Elle était belle.                                               Hun var pen.

   

  Legg merke til at noen verb forandrer skrivemåten litt i imparfait.
  Dette har med uttaleregler å gjøre.

  Je mangeais / Nous mangions / Vous mangiez toujours avec Lucas.             

  Jeg/Vi/Dere spiste alltid med Lucas.

  Je commençais / Nous commencions / Vous commenciez tard tous les jours.

  Jeg/Vi/Dere begynte sent hver dag.

• Imparfait eller passé composé?

  Når bruker du passé composé, og når bruker du imparfait?

  Passé composé brukes for å fortelle hva som har skjedd, og uttrykker at hendelsen eller handlingen er avsluttet. Dette vises ofte ved at setningen inneholder en tidsangivelse. Passé composé er en tid som driver handlingen framover.

  En 1990, j'ai travaillé à Paris.                                 I 1990 jobbet jeg i Paris.

  Hier soir, Karim a parlé au téléphone,                      I går kveld snakket Karim i telefonen,

     et après il a regardé la télé.                                    og etterpå så han på tv.

   

  Passé composé brukes også for å uttrykke at en handling inntraff mens en annen handling var i gang og ikke avsluttet.

  Quand le téléphone a sonné, je dormais.                         Da telefonen ringte, sov jeg.

   

  Imparfait brukes for å uttrykke en vane eller en handling som var varig i en periode i fortiden.

  Alle beskrivelser av vaner og repetisjoner i fortiden er i imparfait. Dette gjelder også beskrivelser av personer, situasjoner og ting, fordi imparfait uttrykker en stabil tilstand.

  Pendant la guerre, les gens étaient pauvres.                    Under krigen var folk fattige.

  Quand j'étais petit, je jouais au basket.                          Da jeg var liten, spilte jeg basketball.

  Elle était très belle et j'étais heureux.                              Hun var veldig pen, og jeg var lykkelig.

   

  Imparfait brukes også for å uttrykke at en handling var i gang og ikke avsluttet da en annen inntraff.

  Je dormais quand le téléphone a sonné.                          Jeg sov da telefonen ringte.

   

  Imparfait	Passé composé
  Il faisait beau et le soleil brillait
  	quand Isa s'est réveillée. Elle s'est levée, elle s'est douchée, elle a choisi sa plus jolie robe et elle s'est habillée.
  La robe était rose.
  	Elle a pris son petit déjeuner.
  Elle chantait parce qu'elle était contente. Elle se sentait très bien.
  	Elle est allée en ville où elle a retrouvé son petit ami Antoine.
  Il était beau!

  Det var pent vær, og solen skinte da Isa våknet. Hun stod opp, hun dusjet, hun valgte den peneste kjolen sin og hun kledde på seg. Kjolen var rosa. Hun spiste frokost. Hun sang fordi hun var fornøyd. Hun følte seg veldig bra. Hun dro til byen hvor hun møtte kjæresten sin, Antoine. Han var pen!